Mere indflydelse til borgerne
 | Lovforslag - 1 million borgere vil kunne opfordre EU til at fremsætte et lovforslag. |
| Europa-Parlamentet - Europa-Parlamentet får mere indflydelse i EU. Medlemmerne i Europa-Parlamentet vælges af EU's befolkning. |
| Åbenhed - Borgerne kan følge bedre med, fordi der vil blive større åbenhed i EU, fx. skal Ministerrådets møder være åbne, når der træffes beslutninger. |
| Større ændringer af traktaten - Ved større ændringer af traktaten skal indkaldes et konvent. Borgerne bliver her repræsenteret af Europa-Parlamentet og af de nationale parlamenter (I Danmark er det Folketinget). |
Mindre indflydelse til borgerne
| Ændring af traktaten ved "overgangsbroer" - En beslutning, som i forfatningstraktaten er bestemt til at foregå i enstemmighed blandt EU-landene, kan ændres til kvalificeret flertal, uden det som i dag kan udløse en folkeafstemning i Danmark. Sådanne ændringer af forfatningstraktaten kaldes overgangsbroer. |
Uddybning:
Lovforslag
Borgerne får mere indflydelse, fordi 1 million borgere vil kunne opfordre Kommissionen til at fremsætte et lovforslag.
Traktatens artikel I-47: Princippet om deltagelses demokrati.
Europa-Parlamentet
Borgerne får mere indirekte indflydelse, da Europa-Parlamentet, som er valgt af borgerne vælger, får mere indflydelse. Ændringerne indebærer bl.a., at Europa-Parlamentet får større indflydelse på landbrugsområdet.
Lovgivning:
Den almindelige måde at skabe love på i EU bliver, at Kommissionen fremsætter lovforslag, og Europa-Parlamentet vedtager lovene sammen med Ministerrådet. Det betyder Europa-Parlamentet i flere tilfælde end nu skal vedtage love og derved får at mere indflydelse.
Budget:
Europa-Parlamentet får større indflydelse på hvad EU's penge skal bruges til.
Artikel I-20: Europa-Parlamentet, stk. 1.
Senere ændring af traktaten - Større ændringer
(Den almindelige revisionsprocedure)
Et konvent skal behandle større ændringer af traktaten. Befolkningen får derved større indflydelse end i dag, fordi befolkningen bliver repræsenteret i konventet af Europa-Parlamentet og EU-landenes nationale parlamenter.
Et konvent behandlede også forfatningstraktaten. Nu vil det blive en regel for alle fremtidige større ændringer af en traktat. at et benytte konvents metoden.
Konventet skal bestå af repræsentanter for medlemsstaternes nationale parlamenter, medlemsstaternes stats- og regeringschefer (fra Danmark deltager den danske statsminister), Europa-Parlamentet og Kommissionen.
I enighed (konsensus) giver konventet en anbefaling til Det Europæiske Råd. Herefter er proceduren som i dag.
Artikel IV-443 -almindelige revisionsprocedure.
Senere ændringer af traktaten - Fra enstemmighed til flertalsbeslutninger (Forenklet revisionsprocedure. Kaldes også passereller eller overgangsbroer.)
En beslutning, som i forfatningstraktaten er bestemt til at foregå i enstemmighed blandt EU-landene, kan ændres til kvalificeret flertal, uden det kan udløse en folkeafstemning i Danmark.
Befolkningen i Danmark får derved mindre indflydelse end i dag. I dag ville en ændring af beslutningsproceduren fra enstemmighed til flertal kunne udløse en folkeafstemning i Danmark.
At gå fra enstemmighed til flertalsbeslutning ville i dag være en suverænitetsafgivelse, som efter grundloven skal til folkeafstemning, medmindre 5/6 af folketingets medlemmer stemmer for traktatændringerne.
Ændringen kan foretages af Det Europæiske Råd, hvis ingen nationale Parlamenter (I Danmark er det Folketinget) sætter sig imod det.
Reglen kan ikke benyttes inden for militær- og forsvarsområdet.
Det nationale kompromis:
En ændring fra enstemmighed til flertal skal godkendes af alle EU-landens nationale parlamenter; også det danske folketing. I det danske folketing har 5 partier allerede nu indgået et nationalt kompromis, hvor de har aftalt hvilke område de vil acceptere til at overgå til flertal i fremtiden.
Det nationale kompromis (link til politiken)
Artikel IV-444 - Forenklet revisionsprocedure.
Større åbenhed
Traktaten betyder større åbenhed i EU. Dette kan give befolkningen bedre mulighed for at følge beslutningsprocessen i EU, bl.a. skal Ministerrådets møder være åbne under afstemning, og når der forhandles før afstemningen. I dag benytter Rådet allerede muligheden for at holde åbne møder. Men det er ikke fastsat i en traktat.