| |
| |
| |
Inden for områderne landbrug og miljø er samarbejdet i EU overnationalt. Det betyder, at flertallet i EU vedtager lovene. Danmark og andre lande kan derfor blive nedstemt, og må rette sig efter love, de har stemt nej til. EU bestemmer hvor meget børn og unge må arbejde. Fotos © European Community, 2004 |
Et land kan blive nedstemt i EU.
EU-landene stemmer, når nye love skal vedtages. Danmark og de andre EU-lande skal derfor følge love, som bliver vedtaget, selvom de har stemt imod.
Det kaldes for et overnationalt samarbejde.
Alle lande skal være enige.
EU har også et mellemstatsligt samarbejde. Ved et mellemstatsligt samarbejde skal alle lande være enige, før der kan besluttes noget.
EU's traktater bestemmer på hvilke områder samarbejdet i EU er mellemstatsligt eller overnationalt.
Det negative er, at vi ind imellem må rette os efter love, vi ikke bryder os om. Det positive er, at vi har indflydelse på hvordan nye love, som gælder i alle EU-lande, bliver.
EU har skabt love om miljø. Mange mener, det er godt, at vi har indflydelse på de miljøregler, andre lande skal overholde, fordi forurening fra andre lande også kan ramme Danmark. EU bestemmer også hvor meget børn og unge må arbejde. Nogen synes det er godt, andre synes, at EU skulle blande sig uden om.
Danmark har overdraget magt til EU, gennem tiltrædelse af EU's traktater. Vi har fx afgivet magt indenfor miljøområdet og på landbrugsområdet.
Folketinget kan give EU magt til at vedtage love, der gælder i Danmark. Det står i grundloven. Folketinget kan kun afgive magt (suverænitet) til EU inden for et afgrænset område ad gangen.
Folketinget kan overlade magt (suverænitet) til EU, hvis mindst 5/6 af Folketinget medlemmer stemmer for det.
Hvis mindre end 5/6 af Folketingets medlemmer stemmer for, kan det kun vedtages, hvis folket stemmer ja ved en folkeafstemning.
Reglen om suverænitetsafgivelse står i paragraf 20 i grundloven.
Unges arbejde (Link til Folketingets hjemmeside.)
Implementering af et EU-direktiv.
Et direktiv fra EU siger, at unge under 13 ikke må arbejde og unge mellem 13 og 15 år kun må have lettere arbejde, når de samtidig skal gå i skole. Arbejdsministeren skal derfor udarbejde et lovforslag.
Følg debatten imellem avisbude, børnerådet, Danske Dagblades Forening og folketingspolitikere. Følg samtidig lovforslaget til den endelige vedtagelse af loven.



