Grundloven og magtdeling



I Danmark er der ingen person eller gruppe af personer, som har hele magten.

Folketinget er den lovgivende magt i Danmark. Politikerne i Folketinget kan kun skabe love. De må ikke dømme og sætte folk i fængsel.

Foto af Folketingssalen © Folketingets netsted.

Danmark er der ingen person eller gruppe af personer, som har hele magten.

Magten er delt mellem:

Folketinget (den lovgivende magt)
Domstolene (den dømmende magt)
Regeringen (den udøvende magt, fx politiet)

I grundloven (paragraf 3) er det bestemt, at magten er delt mellem mellem Folketinget, domstolene og regeringen.

I paragraf 3 er kongen nævnt, men ordet skal forstås som regeringen. Kongen/dronningen har ikke længere magten i Danmark.


------------------------------------------------------
Historie - Ideer om magtdeling opstår

Ingen må have hele magten

Den franske filosof Montesquieu, som levede fra 1689-1755 mente, at statens magt skulle kontrolleres. Ideen var, at ingen person eller gruppe (fx adel, bønder eller konge) skulle have al magten. Derfor foreslog han, at man delte magten i en:

lovgivende magt 
dømmende magt
udøvende magt

Det skulle forhindre, at en enkelt person eller gruppe væltede folkestyret og tog hele magten.

Forfatninger og magtdeling

Montesquieus idé blev et forbillede for næsten alle de frie forfatninger, der blev udformet i det følgende århundrede, også den danske grundlov (Danmarks forfatning kaldes for grundloven). En forfatning indeholder en nations allermest grundlæggende regler.

 

Links

Demokratiets tænkere (Link til Mellemfolkeligt Samvirke - Organisation der bekæmper fattigdom).


Copyright © 2001-2010 · Net-demokrati.dk · Agerbovej 6, 2800 Lyngby · e-mail: