Grundloven og menneskerettigheder Grundloven giver de folkevalgte politikere retten til at styre landet. Befolkningen får så til gengæld nogle menneskerettigheder, som politikerne skal respektere. Den danske grundlov sikrer blandt andet: befolkningen retten til ytringsfrihed. (§ 77) at alle børn må gå i skole uden deres forældre skal betale penge for undervisningen. (§76) at man for en dommer senest 24 timer efter en anholdelsen. (§ 71, stk 3.) Borgernes rettigheder står i grundlovens kapitel 8, som starter med  § 71.   Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention Både menneskerettighederne i Grundloven og i Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention gælder i Danmark. Læs mere om menneskerettigeder på Net-demokrati.dk's side om love og aftaler. ------------------------------------------------

Ytringsfrihed er en menneskerettighed. Man har ret til at sige sin mening; også kritisere regeringen og andre magthavere.

Flere filosoffer gjorde sig tanker om menneskerettigheder i 1800 tallet. Filosoffen Rousseau (1712-1778) mente, at borgerne skulle sikres mod magtmisbrug fra de politikere, de selv havde valgt. Borgerne skulle have nogle menneskerettigheder. Han formulerede derfor en samfundspagt.

Menneskerettigheder

I samfundspagten giver borgerne magten til nogle personer, der bliver valgt til at styre landet. Til gengæld får folket rettigheder og friheder, som beskytter dem mod magtmisbrug fra de folkevalgte. Man kalder disse rettigheder for menneskerettigheder.

Menneskerettigheder blev en del af mange landes forfatninger. Danmarks forfatning kaldes for grundloven.